Året 2023 blev skudt i gang med et kæmpe brag. 2023 viste sig at blive et år med mange gode resultater og begivenheder for FAK.
Boksemæssigt startede året med det internationale stævne, Viking Box Cup, hvor FAK stillede op med 4 boksere, Tobias, Rasmus Mikkelsen, Aninnguaq og Rasmus Hansen.
Alle boksere fik metal med hjem, 2 guld og 2 sølv, så et rigtigt godt resultat af vores kamphold.
Der blev dog ikke hvilet på laurbærene, for de jyske mesterskaber og jyske begyndermesterskaber lurede lige om hjørnet.
I februar tog Aninnguaq, Rasmaus Hansen, Enock, Tobias og Rasmus Mikkelsen tog af sted til Horsens for at jagte medaljer. Det blev sportsligt set også en fantastisk succes for klubben.
Rasmus Hansen lagde ud med at vinde en sølvmedalje. Han mødte i finalen det meget rutinerede nordisk, danske og regerende jyske mester i mellemvægt, Nikki Møller Nielsen fra Wedala i Vejle. Trods sin mindre rutine, og at det var Rasmus’ første mesterskab, kæmpede han bravt med, men måtte se sig besejret – dog med æren i behold.
Tobias boksede semifinale ved de jyske begyndermesterskaber. Trods han kæmpede sig igennem en god kamp, blev det desværre endestationen for Tobias i denne omgang.
Rasmus Mikkelsen tager sit andet jyske mesterskab, da han vinder sin finale overbevisende, selvom modstanderen gør sit bedste for at spolere Rasmus’ boksning og flow. Det lykkes heldigvis ikke og Rasmus får fortjent hængt guldet om halsen.
Klubbens danske mester, Enock Mbilizi, satte tingene på plads ved disse mesterskaber, da han også vinder guldmedaljen i Horsens og kan føje det jyske mesterskab til samlingen.
Aninnguaq Helge Eigaard fik sølvmedalje, efter en god kamp mod en langt mere rutineret landsholds-bokser. Det blev endda til en tælling til modstanderen, hvilket siger lidt om at Aninnguaq faktisk havde stor ære af kampen.
På baggrund af præstationerne til JM blev Enock og Aninnguaq udtaget til landskamp mod Norge kort efter de jyske mesterskaber.
FAK afsted til fejring af mestrene i Aarhus kommune, da Enock Mbilizi vandt DM i 2022:
Den 18. Marts FAK afholdte hjemmestævne i den ikoniske Solsal, hvor FAK i tidernes morgen trænede boksere.
De flotte rammer satte scenen for en god af for publikum og klubben.
De nordiske mesterskaber med deltagelse af FAK. Aninnguaq var med de danske boksere for at jagte guldmedaljer til de nordiske mesterskaber. Med relativt få kampe var han med som outsider, men som vi kender Aninnguaq kæmper han altid sin chance. Desværre var det ikke nok til at vinde metal, men flot præstation ikke desto mindre.
Klubben får løbebånd:
Gennem klubbens højt værdsatte Parkinsonhold får FAK installeret et løbebånd i træningslokalet til glæde for alle klubbens medlemmer.
Enock deltog med landsholdet i Eindhoven Box Cup, en meget prestigefyldt og stærkt besat international tunering i Holland. Hårdt kæmpende som altid får Enock en tæt kamp mod en god tysker, men desværre ender det med en smal 2-1 sejr til tyskeren.
De Seks Stød til Hovedet
I 2023 blev der også sat gang i en række sociale arrangementer, Seks Stød til Hovedet. Styregruppen med Cecilie Konrad, Hans Pedersen og Anders Kristensen fik arrangeret 3 oplæg med spændende indhold og med 3 i støbeskeen det efterfølgende år. Thien Loung, Hans Clemens og Dina Thorlund var forbi klubben og fortælle om relevant indhold medlemmerne.
Starten på den nye sæson
En ny sæson for kampholdet blev skudt igang med HSK Boxcup, hvor Aninnguaq, Rasmus og Enock deltog. Enock og Rasmus boksede sig i finale. Rasmus fik næsten heldet med at overrumple favoritten og OL-håbet, Abdallah Abo Arab, men tabte desværre på split-decision.
Enocks modstander var ikke kampklar i finalen, men Enock var, så han vandt en guldmedalje.
King of the Ring: Rasmus, Enock, Aninnguaq og Nikki Møller Nielsen skulle prøve kræfter i den store svenske turnering, King of the Ring. I samarbejde med BK Thor var kampholdet fra FAK taget den lange tur til vores naboland, Sverige. Alle boksere fik gode kampe og erfaring med sig hjem derfra. Nikki var endda meget meget tæt på at tage en guldmedalje også, da han i finalen kun tabte på en split decision med dommerstemmerne 3-2 mod en særdeles kompetent modstander fra Tyskland.
Danske Mesterskaber 2023 på Møn.
Tre boksere fra FAK var klar og knivskarpe til mesterskaberne, Aninnguaq, Enock og Rasmus. Alle tre med en reel chance for at vinde. Enock med chance for at genvinde sit mesterskab fra sidste år. Rasmus havde muligheden for at endelig at føje DM guld til samlingen og Aninnguaq i en outsiderolle mod store navne, men med en stærk nok fysik og vilje til at kunne skabe overraskelsen i letsværvægt.